Jørgen W. Jensen

IMG_7112
Jørgen W. Jensen
Udstiller i Stengade over for rådhuset.
Jeg er uddannet lærer med engelsk og formning/billedkunst som liniefag.
Er bosiddende i Munkerup, Dronningmølle – hvorfra jeg bl.a. henter inspiration til mine motiver.
Jeg har i adskillige år fungeret som underviser i Københavns kommune og senest som lærer i Gribskov kommune.
I foråret 2011 var jeg repræsenteret på den censurerede udstilling ”Talent 2011”, arrangeret i samarbejde mellem Galleri 2B – Helsingør, auktionshuset Lauritz.com samt Helsingør Dagblad.
I januar og februar 2012 udstillede jeg separat i Pyramiden i Gilleleje under overskriften ”Små formater 2010 – 2011”, og i marts 2012 deltog jeg i den censurerede udstilling i Frederiksborgcentret i forbindelse med Hillerød kunstdage, med efterfølgende udstilling på Annaborg – Hillerød.
Fra ultimo august og frem til den 26. oktober 2012 – soloudstilling med titlen ”Finurlige figurationer & genkendelige referencer”- på Hornbæk bibliotek.
Fra d. 2. februar til d. 24. februar 2013: Galleri Knud Grothe, Charlottenlund – ”Fantastiske figurationer” – (gruppeudstilling).
Den 8. – 10. marts 2013: Den censurerede udstilling i Frederiksborgcentret efterfulgt af udstilling på Annaborg.
Den 19. april – 24. maj 2013: ”Med et glimt i øjet” – Separatudstilling i Greens Boghandel & Galleri, Sorgenfri Torv, Virum.
Jeg befinder mig bedst i den figurative/realistiske flig af maleuniverset – til tider med en snert af det lidt surreelle. Således gives der mulighed for at eksperimentere med flere genrer, idet jeg finder det mindre inspirerende udelukkende at bekende mig til et bestemt og afgrænset emne – og motivvalg. Genkendeligheden fremgår så forhåbentlig af stilen og måden at male på.
Jeg har tidligere eksperimenteret med akvarel – og oliemaling, men har på det seneste fortrinsvis arbejdet med akryl på lærred.
Jeg er glad for at kunne bidrage til Carsten Thorsens bykunstprojekt i Helsingør med mit trompe l’oeil med titlen ”Whoops” (hovsa).
Det har været lidt af en udfordring at male direkte på metal samt at forsøge at gøre værket så modstandsdygtigt over for vejrets luner som muligt – men alt i alt en spændende proces.
Kontakt: tlf. 23 74 34 42 mail: jjtennis@mail.dk